Der er mange forskellige værktøjer, der kan bruges til at komme ud af psykiske problemer.
Huskekort: Jeg vil ofte opsummere de vigtigste pointer i psykoterapi på postkort, som er personlige redskaber.
Biofeedback er apparater som giver en tilbagemelding om kroppens tilstand. Det kan hjælpe med til at lære at have styr på sig selv. Jeg bruger for tiden to forskellige: Irelax og Stresseraser. De giver en måling af om man er ved at komme i ro. De virker ved en analyse af hjerteaktionen.
Eksamensro er en App som jeg har udformet, og som som indholder lydoptagelser af forskellige hypnoser.
Stærkt lys-behandling er gavnlig for mennesker som er følsomme for det manglende dagslys som er i Danmark i den mørke periode af året fra september til marts. Der er mange forskellige, men ofte er de ikke stærke nok, så man får for lidt lys. Det er speciel blå lysstråler der er effektive. For at få virkningen skal man have åbne øjne, og typisk sidde foran lampen ½ times tid.
Daggrysimulator: Det er en lampe så går fra at være helt slukket, og så i løbet af en halv time er helt tændt. Den har virkning også med lukkede øjne, og kan hjælpe med til at blive mere frisk når man skal vågne.
Medicin er nogle gange gavnligt at tage. Men der er meget forskelligt medicin, og det kan være svært at finde ud af. Som psykiater er jeg specialuddannet til at finde ud af dette felt.
Bøger kan indeholde opsamling og videregivelse af forståelser og måder at lave på. Biblioterapi kalder man det.
Videooptagelser anvender jeg nogle gange i samtaler, som et redskab til at kunne se nærmere på f.eks. en psykoterapeutisk samtale.
Spørgeskemaer er måder at opsamle information. De har den store fordel at det er patienten selv der udfylder det, og det er ofte en effektiv måde at opsamle f.eks. vurdering af angst og depression.