LinkedIn YouTube

“Trance og bevidst nærvær”

Artikel publiceret i medlemsbladet for Dansk Selskab for Hypnoterapi:

“Trance og bevidst nærvær”

Af Leif Vedel Sørensen

Denne artikel omhandler overvejelser over forskelle og ligheder mellem hypnose og forskellige meditationsformer, og hvilken forskel der er på trance og bevidst nærvær.

Artiklen er oprindelig skrevet som opgave til diplomuddannelse ved Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.

Meditation og hypnose er noget man foretager sig med sin bevidsthed, man kan sige det er formen på bevidstheden. Trance og bevidst nærvær er betegnelse for sindstilstande, med forskellige karakteristika. Måder vi kan bruge vores bevidsthed på. Først vil jeg gennemgå hvordan forskellige former for meditation og hypnose er defineret og beskrevet. Dernæst vil jeg analysere ligheder og forskelle, og til sidst illustrere dette med eksempler fra psykoterapeutisk arbejde med tilstandene. Tilsidst beskrive nogle øvelser med de to tilstande.

Hvad er meditation?

Meditation udfører man enten alene, eller sammen med andre. Ofte i grupper, hvor der er en meditationslærer. Der er mange forskellige meditationspraksisser, nogle er anvendt til religiøs praksis, men mange meditationsformer er mentale praksisser der ikke er religiøse.

Henelope Gunarantana beskriver forskellige former for meditationspraksisser:

Jødisk-kristen bøn og fordybelse.

Det er en længere periode med koncentreret tanke på et bestemt emne, en religiøs ide eller et skriftsted. Det er træning i koncentration. Den normale flydende strøm af bevidst tanke er indsnævret til det område man koncentrerer på. Resultatet er det man altid opnår med koncentration: En dyb ro, nedsat stofskifte og en fornemmelse af velbehagelighed.

Yoga meditation:

Man starter med at koncentrere på et objekt som en sten, eller et lys en stavelse eller lignende. Senere mere komplekse objekter som religiøse sange, energikanaler i kroppen eller farverige religiøse billeder.

Buddhistisk tradition:

Koncentration bruges som redskab til at udvikle opmærksomhed.

I Zen-meditation sidder man og er opmærksomhed på at sidde. I Rinzai skolen placerer man den der skal træne i en umulig situation og giver ham/hende en uløselig gåde at løse. Siden situationen er umulig er den eneste mulighed at flygte ind i ren oplevelse af øjeblikket.

I tantrisk buddism mediteter man på en religiøs identitet og identificerer sig med den identitet istedet for sit hidtidige selv, og man mediterer på f.eks. sexuel ophidselse uden udløsning.

Vipassana Bhavana eller mindfulnessmeditation er den ældste buddistiske meditation. Beskrevet i Sattipatthana Sutra som tilskrives Buddha selv. Man træner at blive mere og mere opmærksom på sine egne oplevelser. Lægge mærke til sanseoplevelser og til tanker, men uden at blive fanget i dem.

“Bhavana” betyder at opdyrke, kultivere..

“Passana” betyder at se eller opfatte.

“Vi” betyder at se ind i noget på en speciel måde, med klarhed og præcision, se hver del for sig selv, og gå ind i det hele vejen så den mest fundamentale realitet af tingene nåes.

Vipassana Bhavana betyder træning af sindet til at se på den specielle måde som fører til indsigt og fuld forståelse.Det er en træning i at se realiteten præcis som den er. Denne specielle opfattelse kaldes mindfulness. I modsætning til at se realiteterne igennem et filter af forestillinger, som den almindelige bevidsthed. Istedet for at søge at opny nydelse eller undgå smerte så tilstræbes opmærksomhed på realiteterne.

Hvad er Bevidst Nærvær ?

Bevidst nærvær er et dansk forsøg på oversættelse af begrebet mindfulness.

Mark Williams et al. beskriver det som at være opmærksom på det der er i nuet, uden at bedømme eller vurdere.

Fuld opmærksomhed og accept af det der er nu og her for en given persons opmærksomhed.

Opmærksomhed på hvad man er opmærksom på.

Christopher K.Germer definerer mindfulness som det at være opmærksom på hvor dit sind er fra det ene tidspunkt til det næste, med venlig accept. Mindfulness er en engelsk oversættelse af “Sati” på sproget Pali, som buddhistisk psykologi er skrevet i. Sati står for “awarenes”, “attention” og “remembering”. Awarenes betyder viden, årvågenhed og bevidsthed. “Attention” betyder opmærksomhed og “remembering” betyder huske, mindes, tænke på. Det vil sige med vilje være vågen opmærksom på det der er fremtrædende i hvert eneste nu. Tidspunkter med bevidst nærvær er karakteriseret af at være opmærksom, men ikke fraværende i tanker, det er oplevelser af det der sker lige nu, ikke tankerne om hvad der sker, og er ikke-dømmende, da dømmende tanker netop vil fjerne en fra oplevelsen. Det er en villet handling at fastholde opmærksomheden på det der sker lige nu. Det er en oplevelse hvor den der oplever er en del af oplevelsen og ikke adskilt derfra. Oplevelsen er non-verbal, da ord opstår i sindet, men ikke er det samme som sansningen og oplevelserne selv. Det er altid undersøgende for om der ikke er endnu flere oplevelsesnuancer. Det er frihed for vanetænkning.

Hvad er hypnose:

Hypnose foregår sammen med en hypnotisør, ofte kun hypnotisøren og den der bliver hypnotiseret, eller man laver selvhypnose.

C Roy Hunter definerer hypnose som vejledt selvsuggestion.

BMA&PL skriver at al hypnose er selvhypnose

Hypnose er en fokuseret bevidst opmærksomhed, hvor hypnotisøren giver forskellige suggestioner eller forslag til hvad den der er i hypnose kan tænke på.

Ved en selvhypnose styrer man selv sin opmærksomhed i bestemt retning. Det kan gøres ved at følge bestemte procedurer.

Ved spontan negativ selvhypnose kommer man i trance uden at ønske det, og har det ubehageligt på grund af trancen.

Hvad er trance:

Michael Yapko skriver at der ikke er en enkelt definition alle kan accepterer, og citerer den definition som American Psychological Associations Society of Psychological Hypnosis giver: “Hypnose er en procedure hvor en helbredsprofessionel eller forsker foreslår en klient, patient eller person at opleve ændringer i sansning opfattelse, tanker eller adfærd”.

Den bevidsthedstilstand man kommer ind i ved hypnose kaldes for hypnotisk tilstand eller trance eller trancetilstand. Det er en ændret bevidsthedstilstand hvor man er opslugt af noget I bevidstheden, således at man ikke er opmærksom på andre ting. C Roy Hunter omtaler hypnotiske tilstande som tilstande hvor hjernen er i Alpha-bølgeaktivitet, med 8-13 Hz synkroniseret aktivitet. Det er tilstande såsom indlæring, suggestibilitet, forestilling, fantasi, kreativitet og meditation.

C Roy Hunter skriver at hypnotiske tilstande eller trancetilstande er hyppigt naturligt forekommende.

Herbert Spiegel & David Spiegel skriver om trance som fokuseret opmærksomhed på en sansekvalitet ad gangen. Trancen kan starte som resultat af trussel, eller forførelse eller vejledning og spontant. og at det er en bevidsthedstilstand hvor man handler meget mere på suggestioner end i almindelig bevidsthed. Under hypnose er den bevidste kritik undertrykt. Ens opmærksomhedsfokus er indsnævret og graden af opmærksomhed på det man er fokuseret på er højere end hvis man var ved almindelig bevidsthed.

Michael Yapko beskriver følgende psykologiske karakteristika ved hypnosetilstanden, som alle kan være mere eller mindre tilstede:

  • Der er selektiv opmærksomhed.
  • Der er dissociation, således at en del af bevidstheden er opmærksom på noget, og en anden del er opmærksom på noget andet, oplever f.eks. Sig selv adskilt fra kroppen.
  • Der er trancelogik, således at den der er i trance accepterer noget der er ulogisk eller umuligt.
  • Der er tendens til bogstavelig forståelse af hvad der sker og hvad der bliver sagt istedet for mere inddirekte abstrakt forståelse.
  • Der er øget modtagelighed for suggestioner.
  • Der er kognitiv fleksibilitet, med større mulighed for at ændre tanker og ideer end sædvanligt.

Michael Yapko beskriver følgende fysiske karakteristika ved hypnosetilstanden, som ligeledes kan være mere eller mindre tilstede:

Muskel afslapning, små muskelspjæt, tåreflod, lukkede øjne med små ryk i øjenlågene, ændring i åndedrætsrytmen, ændret hjerterytme, oftest langsommere, åben mund, meget få bevægelser, ændret sensorie med nedsat eller øget eller ændret sanseindtryk.

Ligheder:

Der er egentlig ikke forskel på fokuseret meditation og hypnose. Begge dele er koncentreret opmærksomheden; ofte mindre opmærksomhed på kroppen. Der er åbenhed for suggestioner, og mulighed for at ændre tankerne. Kroppen er oftest afslappet, med lukkede øjne, langsommere puls og åndedræt, og der er mindre opmærksomhed på sanseindtryk.

Forskelle:

Bevidst nærvær er det modsatte af trance. I bevidst nærvær er der åben opmærksomhed på alt det der er i sindet som i kroppen, hvilket er lige det modsatte af den samlede fokuserede, koncentrerede opmærksomhed i trance, hvor der er nedsat opmærksomhed for alt andet end det man fokuserer på.

Et kontinuum:

Bevidsthedstilstandene trance og bevidst nærvær er yderpoler i et kontinuum, hvor man er mere eller mindre i trance eller mere eller mindre nærværende. Vores bevidsthed glider frem og tilbage i dette kontinuum i vores eksistens, i vores dagligdag. Begge tilstande og mellemformerne er gavnlige og anvendelige for os, men hver ting til sin tid. Hvis man egentlig har brug for at være bevidst nærværende og opmærksom vil det hindre en at være i trance, og hvis man ikke ved man er i trance, men tror man er helt nærværende er man ikke klar over hvad der foregår.

Eksempler på anvendelse i psykoterapeutisk praksis:

Opfordre partienten til at sidde og kigge ud ad vinduet.Fasthold opmærksomheden på det der kan ses, beskriv det og hold opmærksomheden fanget på det.

Samtidig lægge mærke til tankerne som kører som et spor parallelt til synsindtrykkene.

Kommentar:

Dette er et arbejde på at være bevidst nærværende og opmærksom på såvel tanker, som den aktuelle virkelighed samtidig, og dermed ikke falde ind i trancetilstanden med udelukkende opmærksomhed på tanker.

Træn patienten til at gå i selvhypnose med at tælle fra fem til et, og så vende opmærksomhed mod erindring om god begivenhed.

Derefter gå ud af selvhypnose ved at tælle fra et til fem.

Derefter vær opmærksom på alt det der er i situationen nu og her.

Dette er et arbejde på med vilje at skifte imellem tilstandende.

Træningseksempler på trance med fokuseret opmærksomhed og på bevidst opmærksomhed:

Trance med Fokuseret opmærksomhed:

  1. Sid med ret ryg og lukkede øjne.
  2. Læg mærke til stoleryggen mod ryggen, stolesædet mod benene, gulvet mod fødderne.
  3. Læg mærke til åndedrættet i kroppen.
  4. Læg især mærke til den opbygning af energi der sker ved indånding.
  5. Læg mærke til den afslappelse der er i kroppen ved udånding.
  6. mærk at du synker lidt længere ned i stolen ved hver udånding, synker ned igennem gulvet, ned igennem jorden, ned igennem skorpen på jorden, ned i den rødglødende magma, ned I den hvidglødende energifyldte kerne i jorden, og føl hvordan du fyldes med den kraft og energi der er i kernen af jorden. Føl forbindelsen til den energi som du får forbindelse til med hver eneste udånding. Mærk at du tager denne energi med dig ved hver indånding, så du fyldes med uendelig stor kraft, og med hver udånding kommer i perfekt balance.
  7. Bliv i denne oplevelse så længe du har brug for, og tænk på at du har den kraft og den balance til rådighed i hvert eneste åndedræt hele livet.

Bevidst nærvær:

  1. Sid med ret ryg og lukkede øjne.
  2. Læg mærke til stoleryggen mod ryggen, stolesædet mod benene, mod gulvet mod fødderne.
  3. Læg mærke til åndedrættet i kroppen.
  4. Læg mærke til lydene omkring dig.
  5. Læg mærke til de tanker du tænker, eller din tanke at du ikke tænker noget.
  6. Ved næste udånding, så lad vejret blive ude og lad næste indånding komme af sig selv, og læg mærke til hvordan den mærkes. Bliv ved med det, og lad åndedrættet passe sig selv.
  7. Læg mærke til hvad du er opmærksom på.
  8. Hold en frit flydende opmærksomhed.
  9. Lige så snart du har bemærket du er opmærksom på noget, det være sig kropsoplevelse, åndedræt, tanker, eller følelser så læg mærke til det og læg mærke til hvad der ellers er i opmærksomheden.
  10. Hvis du tænker på et eller andet, så undersøg om der er andet og mere der kan tænkes end det du lige nu automatisk tænker, og læg mærke til hvad der ellers er i dit sind, som f.eks. ubehag i kroppen, eller lyde omkring dig eller i kroppen, eller helt andre tanker og erindring og følelser.
  11. Vend tilbage til oplevelsen af åndedrættet, og brug den oplevelse som elastisk bund til at hoppe ud i andre opmærksomhedsmuligheder.

Litteraturliste:

  • Henelope Gunaratana. Mindfulness in plain english. Wisdom Publications. 1991.
  • C Roy Hunter. The art of hypnosis. Mastering basic techniques. Kendall/Hunt Publishing Company. 2000.
  • Herbert Spiegel & David Spiegel. Trance and treatment. Clinical uses of hypnosis. American psychiatric press. 1978
  • Mark Williams, Jon Teasdale, Zindel Segal og Jon Kabat-Zinn. Oversat af Hanne Nybo. Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed. The mindful way. Akademisk forlag.2008
  • Michael Yapko. Trancework. An introduction to the practice of clinical hypnosis (3rd edition). Brunner-Rourledge. 2003.