Tilskud

Tilskud til behandling

Jeg har ikke overenskomst med kommunen. Jeg har ikke ydernummer.

Det betyder at man selv skal betale. Men der er forskellige muligheder for tilskud til samtalerne. Det vil sige at man kan få en stor andel af udgiften refunderet.

Tilskud ved den offentlige Sygesikring

Hvis man er tilmeldt den offentlige Sygesikring som Gruppe II medlem er kommunen forpligtet til at refundere den del af mit honorar som tilsvarende ydelse koster regionen ved en privatpraktiserende psykiater der har overenskomst.

Man må selv bestemme om man vil være i Gruppe I, eller i Gruppe II. Man skifter Sygesikringsgruppe på sin Sundhed.dk, og det koster et honorar. Man kan først skifte tilbage igen efter 1 år.

Honorarsatser fra den 1.10.2016 er:

Udredningsforløb 1. samtale  samt 2. samtale
1.416,34 kr

Psykoterapeutisk behandling
919,15 kr.

Der er mange flere satser nævnt i overenskomsten, men det er de vigtigste for de behandlinger jeg laver.

Disse beløb kan man få udbetalt  – men altså kun hvis man er gruppe II medlem i den offentlige sygesikring.
Hvis man er tilmeldt Gruppe II så betyder det også at man ikke er tilknyttet en praktiserende læge, og altså ikke har en familielæge. Derfor skal man også betale ved almindelige lægebesøg. Så kan man få refunderet en del af de regninger også.

Hvis man er Gruppe I medlem af Sygesikringen kan man af egen læge blive henvist til speciallæge som har overenskomst med Sygesikringen, og så skal man ikke selv betale, til de speciallæger.

Henvisning og tilskud ved den offentlige Sygesikring

For at få tilskud til de første 20 samtaler kræves ingen henvisning, men for videre behandling kræves en henvisning fra praktiserende læge for hver 20-ende samtaleforløb.

Tilskud ved Sygeforsikringen Danmark

Hvis man er tilmeldt Sygeforsikringen Damark, er der mulighed for et tilskud på ca. 80,00 kr, hvis man er i deres Gruppe 2.

Private Sundhedsforsikringer:

Mange kan få et forløb betalt via deres sundhedsforsikring. Som regel skal man have en henvisning fra egen læge, og det er forskelligt hvad de forskellige forsikringer dækker.