Kategorier
Nyheder

Polyvagal teorien – introduktion og oversigt

Polyvagal teorien

Introduktion

Jeg vil fortælle om Polyvagal teorien. Det er en teori, som er fremsat af Stephen Porges i 1994, som giver en samlet beskrivelse af hvilke fysiske, kropslige og emotionelle reaktioner og muligheder for at handle, vi mennesker har.

Polyvagal Teorien hedder den, fordi den peger på, at Vagus-nerven har forskellige funktioner.

Den har to overordnede dele, som jeg følgende vil komme ind på:

Vagus-nervebundterne har sit udspring fra to områder i hjernestammen, som ligger nedenunder storhjernen. Det ene område ligger i hjernestammen og er ligger foran imod maven, mens det andet ligger bagud, vendt imod ryggen.

Den del af Vagus der er rygvendt er den udviklingsmæssigt først udviklede del. Det er altså den ”ældste” del af vagus-systemet. Denne rygvendte del styrer det, der foregår i maven og i kønsorganerne og får disse organer til at fungere ordentligt.

Den mave-vendte del af Vagus er den sidst udviklede del. Den styrer hvad der foregår fra mellemgulvet og opefter: Hjerte, lunger, mund og hals, tale, høre og syn, alt det der er vores sociale apparat. Alt dette bliver styret via den mave-vendte Vagus.

Hele Vagus-nervesystemet kaldes samlet for det para-sympatiske nervesystem.

I midten mellen den rygvendte Vagus og den mavevendte Vagus ligger det sympatiske nervesystem, som har sit udspring i nerveknuder hele vejen ned langs rygmarven.

Det sympatiske nervesystem og det para-sympatiske nervesystem fungerer som et hele. Det er de to nervesystemer som anvendes når vi forholder os til verden. Vi bruger musklerne til at bevæge os, men det er de muligheder der er i det para-sympatiske og det sympatiske nervesystem som vi kan bruge til at forholde os. Det sker med den forståelse vi i vores hoveder har af den verden vi befinder os i.

Vi mennesker er indrettet til at håndtere de belastninger, vi er udsatte for. Man kan sige, at størrelsen af belastningerne er afgørende for, hvorledes vi reagerer på dem.

Det vi egentlig altid ønsker, er at være i balance, så vi kan klare de bekymringer, vi er udsatte for på en fleksibel måde, hvor vi afpasser reaktionerne i forhold til ønsket om at være i balance. Det er dét, der foregår i den mavevendt Vagus.

Hvis vi så er udsatte for nogle belastninger, der er større, end vi kan klare, bliver vi måske irriterede eller vrede, eller det kan være, vi bliver angste og vælger at flygte. Vi kan derved komme ind i det område, vi kalder kamp og fulgt- reaktion.

Til dagligt, når vi klarer vores belastninger og udfordringer afbalanceret, så styrer den mave-vendt Vagus sådan set både ”kamp og flugt” reaktionerne og den rygvendte Vagus. Det gør den på den måde, at når det er ”fredstid”, styrer den rygvendte del mave / fordøjelsessystemet og styrer kønsorganernes funktion og vores reproduktion

Hvis vi er udsat for nogle belastninger som vi ikke kan klare afbalanceret og som vi ikke kan kæmpe os fra eller flygte fra, kommer den rygvendte Vagus i funktion i en slags ”lukke-ned-funktion”

Og så sker der yderligere, at den rygvendte Vagus også kommer til at styre opad i kroppen. Det gør den ved at kroppen og psyken egentlig kommer til at fungere mindre på et lavere ”blus”.

Det vil man kunne se på mange forskellige måder: Åndedrættet vil blive lavt og meget overfladisk og ikke så dybt.

Musklerne ude i kroppen vil blive slappe og ikke være i funktion. Man kan sådan set tale om at opnå en slags lammelse af musklerne.

Og psykisk set, mentalt set, vil man bruge sit mentale apparat mindre. Det kan være sådan, så man sådan set ikke oplever, hvad der foregår og mange vil heller ikke kunne huske det. Mange forskellig reaktioner.

I gamle dage kan man sige, i hvert fald før 94, så tænkte mam på stress på den måe, t hvordn var det man blev belastet eller ikke er stresset. Man tænkte, man var i ro, i balance og så tankte man, at man kunne være i stress, altså i ”kamp og flugt”. Man havde egentlig ikke tanker på, hvad der kunne foregå i feltet med den Rygvendte Vagus. Det var først, da Stephen Porges, satte denne teori på, ”polyvagal toerien”

Man kan tegne det op, så man måske bedre kan få et visuelt billede af, hvordan det hænger sammen

Der er nogle centre på hjernestammen, mod ryggen udgår den rygvendte Vagus. Den sender så en gren hovedsagelig ned mod maven og kønsorganerne, men den sende altså også impulser opad i systemet. Til daglig, når vi er i balance er den mave-vendte del af Vagus, som styrer fra mellemgulvet op opefter. Så alt det, der handler om hjertefunktion, tale og forståelse af tale og vores sociale interaktion, styres altså af den mavevendte Vagus.

Det sympatiske system er placeret ned langs rygmarven, så det styrer musklerne til en hurtig aktion.

Som sagt så gælder det, at når den mavevendte Vagus er i kommando, er vi i balance og kan anvende de kræfter, der er i kamp/flugt reaktionen til f.eks sport og altså en hurtig reaktion, hvor vi balancerede situationer bevæger os hurtigt og reagerer hurtigt, lige som mn gør i sport

Og sådan kan man se, at vi mennesker har 5 overordnede måder at agere på:

  1. Vi kan være i balance / ro
  2. Vi kan være i en ønsket kraft aktivitet,
  3. Vi kan være i en situation, hvor vi er i kamp elle flugt
  4. Vi kan nyde at have sex
  5. Og så kan vi være i en lukke-ned funktion

Denne teori danner ramme om de overordnede måder, vi mennesker kan fungere i. Den beskriver også, hvad der sker, nå vi kommer i problemer, oplever noget, vi ikke kan klare og hvor de helt store problemer, vi helbredsmæssigt ikke kan klare, kommer, når vi kommer ned i en ”lukke ned funktion”, fordi denne ”lukke ned reaktion” kan ske at sidde fast og fortsætte, selv om det egentlig ikke er hensigtsmæssigt.

Med dette begrebsapparat kan vi indfange mange af de psykiske problemstillinger vi står over for, og som vi kan sidde fast i. I midten har vi angst og vrede, som er overdreven og ved lukke-ned situationen far vi depression og også PTSD-reaktion. Mens den mavevende Vagus er den vi ønsker og det, vi ønsker at fremme.

Denne teori giver en baggrund for at forstå, hvad der foregår for os mennesker, og som også peger på, hvordan man kommer ud af det hele igen. Hvis man sidder fast i én af disse uønskede situationer, så vil dét at fremme den balancerende del af Vagus altid være det, der bringe én ud af det igen. Det er det, vi ønsker at opnå, når vi arbejder med pykoterapi. Vi ønsker at fremme den mavevendte del af Vagus´ s funktion.