Kategorier
Nyheder

TRE

TRE er forkortelse af: Tension and trauma Release Excercise.

Jeg tilbyder sessioner med TRE, og jeg er nu færdiguddannet TRE Provider.

Deltagelse i TRE gruppe sessioner koster 600,00 kr per person, og der vil være op til 4 i gruppen.

Der er TRE-gruppe sessioner torsdage 13.00 til 15.00.

På følgende datoer i september: 22 + 29.9.2022.

Hvis du ønsker at deltage i dette så skriv til: Kognitivklinik-regnskab@outlook.dk

Du skal skrive navn, adresse, samt e-mail-adresse i mailen, og telefonnummer, samt hvilken dato, – eller hvilke datoer, du ønsker at komme. Du skal betale på forhånd. Tilmelding er endelig når du får bekræftelse på at betaling er modtaget. Ved første gang du er her vil jeg anmode om dit Cpr.Nr.. Det skal jeg have at vide siden jeg er læge, og sessionerne er psykoedukation af mig som speciallæge. Det betyder også at du kan få refusion ved Sygesikringen hvis du er i Gr.II i den offentlige sygesikring.

TRE-sessionerne vil forgå på mit kontor:
Kognitiv Klinik, Livsfabrikken, Rosensgade 38 D, 8000 Aarhus C.

Du er også velkommen til at skrive med forespørgsel om hvad TRE er på: Lvs@kognitivklinik.dk.

Jeg vil også opfordre dig til at læse om TRE på min hjemmeside: www.Kognitivklinik.dk

Individuelle sessioner vil koste almindelig konsultationstakts, men så også inkludere samtale om din individuelle tilstand. 1.400,00 kr per samtale.

Leif Vedel Sørensen

Kategorier
Nyheder

TRE og nu med rigtig e-mail-adresse !

TRE er forkortelse af: Tension and trauma Release Excercise.

Jeg tilbyder sessioner med TRE, og jeg er nu færdiguddannet TRE Provider.

Deltagelse i TRE gruppe sessioner koster 600,00 kr per person, og der vil være op til 4 i gruppen.

Der er TRE-gruppe sessioner torsdage 13.00 til 15.00.

På følgende datoer i september: 8 + 15 + 22 + 29.9.2022.

Hvis du ønsker at deltage i dette så skriv til: Kognitivklinik-regnskab@outlook.dk

Du skal skrive navn, adresse, samt e-mail-adresse i mailen, og telefonnummer, samt hvilken dato, – eller hvilke datoer, du ønsker at komme. Du skal betale på forhånd. Tilmelding er endelig når du får bekræftelse på at betaling er modtaget.

TRE-sessionerne vil forgå på mit kontor:
Kognitiv Klinik, Livsfabrikken, Rosensgade 38 D, 8000 Aarhus C.

Du er også velkommen til at skrive med forespørgsel om hvad TRE er på: Lvs@kognitivklinik.dk.

Jeg vil også opfordre dig til at læse om TRE på min hjemmeside: www.Kognitivklinik.dk

Individuelle sessioner vil koste almindelig konsultationstakts, men så også inkludere samtale om din individuelle tilstand. 1.400,00 kr per samtale.

Leif Vedel Sørensen

Kategorier
Nyheder

TRE

TRE er forkortelse af: Tension and trauma Release Excercise.

Jeg tilbyder sessioner med TRE, og jeg er nu færdiguddannet TRE Provider.

Deltagelse i TRE gruppe sessioner koster 600,00 kr per person, og der vil være op til 4 i gruppen.

Der er TRE-gruppe sessioner torsdage 13.00 til 15.00.

På følgende datoer i september: 8 + 15 + 22 + 29.9.2022.

Hvis du ønsker at deltage i dette så skriv til: Kognitivkliniklager@gmail.com

Du skal skrive navn, adresse, samt e-mail-adresse i mailen, og telefonnummer, samt hvilken dato, – eller hvilke datoer, du ønsker at komme. Du skal betale på forhånd. Tilmelding er endelig når du får bekræftelse på at betaling er modtaget.

TRE-sessionerne vil forgå på mit kontor:
Kognitiv Klinik, Livsfabrikken, Rosensgade 38 D, 8000 Aarhus C.

Du er også velkommen til at skrive med forespørgsel om hvad TRE er på: Lvs@kognitivklinik.dk.

Jeg vil også opfordre dig til at læse om TRE på min hjemmeside: www.Kognitivklinik.dk

Individuelle sessioner vil koste almindelig konsultationstakts, men så også inkludere samtale om din individuelle tilstand. 1.400,00 kr per samtale.

Leif Vedel Sørensen

Kategorier
Nyheder

TRE metoden

TRE metoden

Tension and trauma Release Exercise

Tre-metoden består af syv simple øvelser som enhver kan lave. De aktiver kroppens evne til at ryste af sig selv. Alle pattedyr har denne evne, men mange mennesker skal genlære den. Ved at få kroppen til at ryste eller vibrere aflades spændinger i muskulaturen og dermed forløses stress og traumereaktioner og nervesystemet kan vende tilbage til dets naturlige balance.

Teknikken henvender sig til alle der selv ønsker at gøre noget ved eventuel stress, spændinger og små og store traumer. Forældre, der ønsker at kunne være mere tålmodige, mennesker der har lidt overlast gennem ulykke eller vold, hjemvendte soldater, der lider af PTSD, sportsudøvere, almindelige mennesker, der bare ønsker mere ukuelighed og glæde.

Kategorier
Nyheder

TRE og Poly-vagal teorien

TRE

TRE er forkortelse for: Tension and Trauma Release Excercise.

Det er en kropsbehandlingsmetode, som er meget enkelt og virksom.

Den består af 7 enkle kropsøvelser. Ved at lave øvelserne giver man kroppen mulighed for at komme i balance.

Når man udøver de øvelser kan man give kroppen mulighed for at komme tilbage til en fleksibel balance hvor den hverken er overspændt, eller underspændt, og dermed er bedre istand til at fungere.

Øvelserne er ganske enkle, og kan udføres af de fleste mennesker. Nogle vil have brug for at modificere øvelserne, hvis der er kropslige problemer, som gør dem vanskelige at udføre. Men for de fleste mennesker er det lige til.

Når man udføre øvelserne vil man som regel opleve at der sker en udvikling fra gang til gang, kroppen vil ofte reagere mere og mere frit og harmonisk. På den måde er der et udviklingsforløb.

Men ved at udføre øvelserne i sin dagligdag når man har været udsat for belastninger, så vil de hjælpe med til at man ikke overbelastes og tager nye spændinger med i kroppen.

6 af øvelserne er stående, og den sidste er liggende.

De er udviklet til at være et selv-hjælps program i forhold til traumer. Det er således muligt at lave dem efter ganske lidt instruktion. Mange vil have gavn af at få lidt hjælp til hvordan de kan laves mest optimalt.

Øvelserne har baggrund i kropsterapi såsom Alexander Lowens bioenergetiske øvelser.

Når man er udsat for traumer eller overanstrengelser og stressende livsomstændigheder vil man ofte komme til at bruge kroppen på nogle måder som er overspændinger, eller underspændinger. Man bruger kroppen til det som psyken ikke kan klare. De reaktioner risikerer at blive siddende i kroppen, og give anledning til problemer.

En teknik som TRE kan hjælpe med til at kroppen finder sin egen balance uden disse reaktioner. Teknikken arbejder på at finde denne balance uden direkte at arbejde med indholdet i traumerne. Man er således ikke nødt til at ”vende tilbage til”, eller ”genopleve” traumerne for at finde balancen. Men nogle gange vil man alligevel i processen måske komme i tanke om hvad der er sket, men det er altså ikke nødvendigt for at det går godt.

Poly-vagal teorien.

Det hedder poly-vagal teorien fordi de beskriver at vagus-nerven består af to meget forskellige dele. Den sidst udviklede del som forsyner hoved-hals og bryst med nerver, og dermed er den del af nervesystemet som udfører vores sociale liv. Det er den øverste del, som også kaldes den ventrale vagus, eller mavevendte vagus, fordi den udspring er i en cellekerne i hjernestammen som vender imod maven.

Den tidligst udviklede del forsyner hovedsagelig mave og reproduktionsorganerne, men har også nervetråde til resten af kroppen. Det er den nedereste del af vagus, også kaldet ned dorsale eller ydvendte vagus, fordi den har udspring fra en cellekerne i hjernestammen, som er vendt imod ryggen.

Poly-vagal teorien giver en beskrivelse af hvordan vi som mennesker bruger vores krop i vores følelsesmæssige regulering.

Poly-vagal teorien siger at vi mennesker har overordnet 3 forskellige reaktionsmuligheder overfor belastninger: Flexibel reaktion, kamp og flugt, eller lukke-ned. Hvilken reaktionsmodus der bliver brugt afhænger fuldstændig af den ubevidste fare-detektion, som kroppen laver.

Fleksibel reaktion.

Fleksibelt kan du reagere hvis du er ovenpå, og har mulighed og overskud til at reagere på en afbalanceret måde. Så anvender du den sidst udviklede del af vagusnerven til at komme med en socialt effektivt og tilpasset reaktion. Det betyder at musklerne i din krop er hverken overspændte eller underspændte, men er i stand til fleksibelt at fungere godt. Når det sker er der ikke brug for at lave TRE.

Kamp og flugt reaktionen:

Denne reaktion kommer når de ikke kan håndtere belastninger du er udsat for på en afbalanceret fleksibel måde.

Kamp og vrede kan du reagere med hvis du er i en situation hvor du mener at du kan kæmpe dig ud af belastningen.

Flugt og angst kan du reagere med, hvis du vurdere at du har mulighed for at flygte fra belastningen. Ved kamp og flugt reaktionen er det sympatiske nervesystem er det mest aktive.

Både i kamp og flugt vil du være meget overspændt i musklerne svarende til at kroppen skal bevæge sig voldsomt.

Denne overspændthed kan blive ved med at være tilstede i muskler og sener, og dermed give en fastlåsthed.

Når denne overspændthed bliver ved med at være tilstede kan TRE hjælpe med at slippe spændingerne.

Lukke-ned-reaktionen.

Lukke-ned-reaktion sker hvis ingen af ovenstående reaktionsmuligheder kan lade sig gøre for dig, og du stadig er udsat for belastningen, når du er udsat for en belastning som er så voldsom at du ikke kan klare det afbalanceret, og heller ikke kan kæmpe dig ud af det, eller flygte fra det.

Så reagerer vores krop med nedlukning ved hjælp af den ældst udviklede del af vagus-systemet. Den sender også nervetråde til den øverste del af kroppen, som er formidler udviklingsmæssigt tidlige, primitive, reaktionsmåder. Når de bliver aktiverede bevirker de en nedlukning af kroppen, og hjernen. Nedlukning af kroppen kan opleves som slaphed i muskler, og nedlukning af hjernen. Det kan opleves som forvirring, ukoncentration, fornemmelse af uvirkelighed eller ikke at være tilstede, eller træthed. Følelsesmæssigt mest manglende følelse, så det kan være fornemmelse af at være død. Sanseoplevelser kan ændres så man slet ikke oplever smerte selv af noget som normalt giver voldsom smerte.

Denne nedlukningsreaktion kan være en god beskyttelse mens en belastning står på, men det bliver et problem når den bliver ved med at være der, eller gentager sig i bestemte situationer der minder om belastningssituationen.

Når man har det på den måde kan TRE være en hjælp til at komme ud af nedlukningen.

Læs eventuelt mere her:

David Bercelis: “Ryst dig fri. Brug TRE-metoden til at forløse stress, spændinger og traumer.” Borgens Forlag under Gyldendal

https://www.gyldendal.dk/produkter/david-berceli/ryst-dig-fri-52417/hæftet-9788702296891

Bogen er oversat af psykolog Michael Morin Nissen.

Kategorier
Nyheder

Tegn og Tal

Tilbud om psykiatrisk samtale hvor tegning er med til at udvide forståelsen af hvad der er på spil. En psykiatrisk samtale handler om at finde ud af sig selv, og finde ud af hvad der kan gøres for at få det bedre eller fungere bedre. Det kan være én samtale, eller en samtalerække.

Tegn og Tal er et tilbud om en samtale hvor tegning bruges til at blive klogere. Du tegner noget om hvad det drejer sig om og vi taler om det. Måske er en tegning en sammenfatning, eller en åbning til nye dimensioner. Jeg har som psykiater meget erfaring i samtale, og som hobby-maler erfaring i at tegne, male og se på kunst.

Jeg sætter 2 timer af til processen, og det koster det samme som en sædvanlig samtaletid på 45 minutter.

Skriv en mail hvis du ønsker dette tilbud !

Kategorier
Nyheder

Nedlukningsreaktionen Polyvagalteorien del 5

Nedlukningsreaktionen

Rygvendte Vagus

Dette her er et foredrag om den rygvendte Vagus, …., som man kaldte det. Det er handler om nogle primitive reaktioner, men også nogle fundamentale for os for os mennesker. Helt overordnet er det er nogle helt fundamentale påvirkninger af den rygvendte Vagus, noget af dér, vi kan forstå inden for polyvagal teorien, som jo handler om den måde, vi mennesker behandler belastninger, hvor vi, hvis vi er i fred og ingen fare, er det den mavevendte del af Vagus og hvis vi er i fare-omstændigheder, er det sympaticus, der er aktiveret, som bliver aktiveret, når vi er i kamp og flugt situationer. Og hvis vi er i livsfare, er det så den rygvendte del af Vagus, der er aktiveret. Rygvendt, fordi de nervetråde, der bliver aktiveret ligge ned langs ryggen og spreder sig ud til at aktivere mange dele af kroppen.

De nervetråde er anvendt også, når vi er i fred og ingen fare, hvor det løber nerver, der går til mave-tarm systemet og går til reproduktionsorganerne også. Ikke kun går til, men også fra, kan man sige, fordi der er ganske mange nervetråde, der bliver sendt og sanseoplevelser fra maven og reproduktionsorganerne og op i hjernen, Faktisk har Vagus nerven, som det handler om, har 80 % af dens nervetråde, sm sanser, hvad der foregår i maven og bliver sendt op i hjernen, 20 % af dem er så tråde, som ændrer ét eller andet, som maven eller reproduktionsorganerne fungerer på. Når det er ”fred og ingen fare” er det de nervetråde, der styrer, hvordan maven og fordøjelsen fungerer på, at tarmen bevæger sig som den skal og sørger for at vi kan gå i gang med seksuelle aktiviteter, hvis det er det, vi ønsker.

Når vi så er i livsfare, sker der noget helt andet. Så begynder nogle nervetråde, som er overlevende fra udviklingshistorien, hvor de nervetråde, som ikke blot styrer mave og reproduktionsorganer, men også hjerte, åndedræt, tale, ansigt og vores hjerne også. Disse tråde kan man tænke på som nogle ganske få tråde, der er meget effektive. Det er nogle tråde , som ikke er isolerede, det vil sige, det fungerer meget langsomt, men de har en maget kraftig funktion. De har den funktion, at de lukker ned for forskellige dele af kroppen. Noget af grunden til at kan fandt ud af denne funktion, er at man iagttog for-tidligt-fødte børn, hvor man sondemadede nogle af disse børn med ikke var tempereret, men man sondemadede dem med noget koldt, og så går der en lukke-ned-reaktion, som betyder at hjertet går langsommere og langsommere og faktisk, kan, hvis man ikke passer på, dræbe børnene. Lukke-ned-funktionen har en effekt på hele kroppen- en effekt på musklerne ved at musklerne i kroppen bliver slappe og ikke rigtig bevæger sig. Man kan se det meget voldsomt, f.eks. hvis der er en video, der viser f.eks., en løve, der jager en antilope på den afrikanske Savanne, vil man sommetider opleve det, at antilopen lægger sig ned og bliver helt slap og selv om løven pirker til antilopen virker den helt sød og slatten. Antilopen har følt sig i livsfare og har lukket ned. Nogle gange sker det, at løven lunter værk, fordi den gerne vil have frisk kød og så kan antilopen rejse sig op og ryste sig og lunte roligt videre. Antilopen laver den dér rysten og kommer videre og på denne måse kommer den ikke til at sidde fast i situationen.

Mennesker, der har været igennem en sådan lukke-ned-reaktion oplever ofte en træthed. Ofte vil men også opleve, at hvis man kommer ind i en vedvarende lukke-ned, oplever sig syge forskellige steder, at man har ondt forskellige steder. Det er nemlig denne slags reaktion, der sker, når denne del af Vagus bliver aktiveret, når den sættes i gang af pludselige traumer, som jeg har skitseret her, men det er også sådan en slags reaktion, der kan ske, hvis du er udsat for langvarig større belastning, end du kan håndtere – det man kalder stress. Her kan du lave forskellige reaktioner i kroppen, som sætter sig som sygdom, hvor man kan se, at åndedrættet er overfladisk og ikke går særlig dybt, man kan se, at hjertefunktionen går ned elle bliver uregelmæssig. Man ser, at fordøjelsen måske stopper og man ser ens mentale tilstand anderledes. Du kan opleve, at du bliver forvirret, ukoncentreret og ikke kn tænke dig om. Du kan opleve, at du slet ikke føler, du er til stede. At du kan opleve, at du kommer ind i en tilstand, hvor du oplever noget som ikke sker, men oplever alligevel som om det var der. Dit mentale beredskab kan i meget høj grad ske at blive ændret og ske at blive lukket ned.

Dette med at lukke ned for det mentale apparat, at lukke ned for følelser, er dét, som unge mennesker gentager desværre temmelig ofte. At man som ungt menneske, hvis man synes , man er ud for livsomstændigheder, man ikke rigtig kan håndtere: Gymnasie, fester, kammerater og hvad der ellers kan være af store belastninger, kan man gøre det, at ,man snitter sig overfladisk. Det er ikke nogen anbefaling, må jeg pointere, men man påfører sig et traume, hvor kroppen reagerer som om den var i livsfare og reagerer ved at lave en lukke-ned-reaktion, så følelserne bliver væk, ens koncentration bliver mindre, det man før syntes var problematisk, holder egentlig op og derved oplever man en lettelse ved at påføre sig selv en lukke-ned-reaktion. Den har den negative ting, at man laver en skade på kroppen, men også at dette, som er ens livsomstændigheder, får man ikke tænkt igennem, men kommer ikke ind i velafbalancerede overvejelser over hvad er det, der sker for mig og hvad skal jeg gøre. Man har bare lukket ned for det, og det betyder jo ofte, at problemerne bliver ved med at være der. I vores dagligdag i dagens Danmark vil denne lukke-ned-reaktion ofte være en reaktion på stress, langvarig belastning og ikke pludselige overgreb eller traumer. Man kan se det, hvis man er udsat for terrorangreb eller trafikuheld eller lignende, men i vortes dagligdag er det nok så meget reaktioner på vedvarende belastning i arbejdsliv, familieliv, som får os til at sidde fast i denne situation.

Det er også vigtigt at tænke på, hvordan man sætter den i gang – du kan gøre det ved at snitte dig selv og påføre dig selv en reaktion. Men egentlig vil reaktionen, du påfører dig gå fra midten af en angst og vredes-reaktion blive til en ubevidst reaktion, som du ikke selv kn styre og kontrollere. Hvis det er sådan, at du har sat gang i en lukke-ned-reaktion som resultat af vedvarende langvarig stress, vil du meget ofte opleve, at du sidder fast i denne lukke-ned-proces og du ikke bare lige kan komme ud af den. Derfor vil man, hvis man blive stresset i sit arbejdsliv opleve, at man ikke kan arbejde og i perioder opleve, at man ikke kan slippe ud af det igen. At komme ud af sådan en lukke-ned-reaktion er virkelig en stor opgave og kan være virkelig vanskelig.

Kategorier
Nyheder

Kamp og Flugt reaktionen Polyvagal Teorien Del 4

Polyvagal Teorien Del 4

Kamp og Flugt-reaktionen ved Sympaticus

Det er velkendt at sympaticus overaktivitet går i gang, hvis vi oplever fare. Det sker når vores mellemhjerne har vurderet – og måske også vores bevidsthed har vurderet – at den aktivitet, vi er i gang med, kan vi ikke fortsætte på en stille og rolig og afbalanceret måde. Vi er tvunget til aktivere vrede og kamp eller angst og flugt

Sympaticus er en del af vores nervesystem, der starter i hjernestammen, går videre ned lang rygraden og ud i kroppen, i vores tværgående muskulatur, og blodkar og meget andet, som gør os klar til at løbe, kæmpe eller bevæge os, og gøre noget meget aktivt.

Man kan dele denne aktivitet op i en aktivitet, der kommer meget pludselig og hurtigt, som sker, hvis du f.eks. bliver forskrækket, så du vil mærke, at du f.eks. får en gysen ned ad ryggen, og du vil trække dig samme og dine pupiller vi åbne sig og du vil være klar til at reagere med det samme. Det sker via nervesystemet i løbet af ganske kort tid.

Hvis det nu er sådan, at du vurderer, at den situation, du befinder dig i, ikke kan overstås hurtigt, men bliver ved med at være farlig (meget af denne vurdering foretager du dig ubevidst), vil der ske dét, at dine binyrer sættes i aktivitet. Binyrerne er to små kirler, der sidder ovenpå nyrerne og som udskiller adrenalin og noradrenalin og kortison i blodbanen, så der kommer et øget niveau af disse stoffer i blodet, som gør, at du bliver sat i stand til at udøve en meget kraftig handlig og reaktion i længere tid og ikke bare en kraftig her-og-nu reaktion. Det er en reaktion, som er ganske voldsom for kroppen, men det er en reaktion, der gør dig i stand til virkelig at kæmpe eller virkelig at flygte. Derfor er det en meget effektiv reaktion, ud over at den også er meget belastende.

Denne aktivitet – angst – kan være til stede i bestemte omstændigheder, det kan være til stede i længere tid og det kan være rigtig, rigtig svært at få ro på den igen.

Nogle vil også have en overaktivitet, hvor de oplever vrede, hvor de oplever, at det er godt at være vred, det er et aktiv at være vred. De får måske noget ud af den vrede, hvor vreden så vi have tendens til at gentage sig igen og igen. Det samme vil angsten også have til at gentage sig igen og igen.

Og det dér med at gentage sig igen og igen. Det handler også om, at når du er i gang med denne sympaticus-aktivitet, kan du ikke rigtig tænke dig om. Du kan egentlig ikke overveje noget nyt, du kan ikke rigtig lære noget. Og sådan er det også, hvis du er i læringssituationer og du er vred og du skælder eleverne ud, at man slår den, lige som i gamle dage, eller når man som opdrager skælder sine børn ud, kan man være sikker på, at de ikke lærer noget af det, man ønsker, de skal lære. Det handler om, at dét at lære noget nyt, dét at tænke fornuftigt, kræver en aktivitet i en anden del af nervesystemet, som er lukket ned, når du er i gang med en sympaticus overreaktion, når du er i fare, når du er i gang med denne kamp og flugt reaktion.

Derfor. Hvis vi gerne vil være med til at udvikle mennesker til at have en mere fleksibel funktion, reaktion eller forståelse af samfundet, andre mennesker, og dem selv, har vi brug for at dæmpe denne aktivitet i sympaticus og få mere ro på, så man kan gøre noget mere indviklet og differentieret, men dette vil jeg komme ind på på et andet tidspunkt, hvor jeg vil tale om hvad vi har mulighed for at gøre, hvis vi er i ro og balance.

Kategorier
Nyheder

Polyvagal teorien, Del 3. Ro og balance

Dette handler om dét at være i ro og balance. Når der er sådan, at det, der omgiver os, dét vi lever i opleves som fredeligt og roligt, har vi mulighed for at være i balance og i ro. Når vi er det, er det den mavevendte del af vagus, der bestemmer, der styrer det.

Den mavevendte del af vagus styrer den øverste del af kroppens reaktioner. På den måde er dét nervesystem egentlig en blanding af et villet og et u-villet nervesystem. Den er et autonomt, men også et villet system. Sådan en blanding. Den del af vores nervesystem styrer vores mellemgulv, den styrer vores åndedræt, hvor meget luft, vi får ind i vores lunger og den styrer vores hjerteaktivitet, om det skal slå hurtigt eller langsomt. Det gør den på den måde, at en anden del af vores nervesystem, den sympatiske del hele tiden presser på for at hjertet skal slå hurtigt og den mavevendte del af Vagus laver en ”bremseaktivitet” som en maget fleksibel bremse. Det gør den vis nogle nervetråde, som isoleres og den gør det meget hurtigt og meget effektivt, så vi hurtigt kan sætte en aktivitet op og hurtigt ned igen. Og vi kan gøre det fleksibelt uden at skulle sætte gang i hele det sympatiske nervesystem. Med den kraft og følgende udmattelse, der ligger i det. Den involverer også luftrør og spiserør og koordinationen af, hvornår vi skal sige noget, hvornår skal vi synke, hvornår skal vi trække vejret. Og det involverer alle de ting, vi bruger for at tale, at sige noget netop via vores åndedræt. Det aktiverer vores ører til at fokusere på, f.eks. på hvor vi som barn fokuserer på lyden af ens mors stemme og ikke have et øre på andet.

Hvor vi som voksne kan være i en gruppe med andre mennesker og kan fokusere på lige netop den person, vi ønsker at lytte til og ikke de andre. Det er den mavevende del, der regulerer nogle små muskler, der findes i mellemøret. Den involverer også vores ansigtsmuskulatur og bestemmer vores mimik til at udtrykke forskellige ting, sådan så vi har et meget stort følelsesregister, som man registrer ved at se på et menneske. Og netop dette med at se, er også en del af dette her system.

Hvilken del af vores system vi så skal sætte i gang, om et der den mavevendte del af Vagus med fred og ro, eller om det er sympaticus med kamp og flugt, elle om det er lukke-ned reaktionen er jo alt sammen noget, der foregår som en aktivitet oppe i mellemhjernen og bliver styret deroppefra. Det betyder også, at alle de erindringer og forståelser af verden, ligger der som vores store skatkammer af indlært aktivitet, erfaringer og historier er noget af det, som er med til at lave en vurdering af de situationer, vi står i, er det en farlig situation eller en fredelig situation. Det betyder, at alle de aktiviteter, der er i den mavevendte del af Vagus, når de fungerer, styrer de alt, hvad der kan foregå i det sympatiske nervesystem og den underliggende, rygvendte del af Vagus.

Så derfor kan man sige, at når vi bruger den mavevendte del af Vagus , vil den bruge balance i hele systemet. En stor del af dette med at bringe balance i tingene er åndedrættet som en dejlig enkel funktion, hvor du kan se, at hvis du har et dybt og roligt åndedræt, så vil hjertefunktionen følge åndedrættet på den måde, at hjertet går lidt hurtigere ved indånding og lidt langsommere ved udånding. Hvis du slag for slag følger hjerteaktiviteten, vil du kunne se den afbilledet som en bølge. Det er når det hele er i balance.

Tilsvarende med hele den sociale interaktion med at tale og lytte, vil du opleve at når du selv taler, eller er den lyttende vil du opleve at få balance i systemet. Det er selve forudsætningen for a psykoterapi er effektiv og det er dét, der ligger i, at vi er sociale væsener, hvor vi har brug for andre mennesker. Det er også det, der ligger i dét, at vores hjerne bliver reguleret af andre, at vi helt fra vi er spæde til vi er voksne har brug for andre til at regulere os selv. Det gør vi via dette system, hvor vi tolker ansigtsudtryk, ved at vi tolker en stemme og ved a vi lægger mærke til hvorledes det bliver modtaget. Social interaktion er beroligende for os mennesker. Ikke alle situationer. Det kan udmærket også være, at det bliver provokerende og så kommer man i gang mad nogle af de andre reaktioner, men rigtig meget social interaktion er beroligende. Det er derfor folk går på café og drikker kaffe med hinanden, Det er derfor ting som Facebook og mobiltelefoner er så stort et emne i dag, fordi vi kommunikerer. Kommunikation er dét, der er vigtigt for os, fordi det bringer os i balance og det, der er ønskeligt for as som levende, nydende væsener.

Dét at nyde noget er også dét, der ligger herovre i den mavevendte del. Hvis du er i kamp eller flugt, vil du ikke være i stand til at nyde rigtig meget. Hvis du er lukket ned, vil du heller ikke kunne nyde det særlig meget, men hvis du er i ro og balance, kan du nyde livet, sex f.eks. kunst og litteratur og meget mere. Det er her i den afbalancere del, alle disse ting ligger. Derfor er det godt at tænke på det lidt mere enkle, at lige så snart du bruger den mavevendte del af Vagus til ét eller andet. Så vil du sørge for en beroligelse af de andre systemer. Det betyder, at hvis du er i gang med en lukke-ned-funktion og du hænger fast i den, vil du ved at aktivere den mavevendte del af Vagus trække dig selv ud af lukke-ned-situationen.

Hvis du sidder fast i en angstsituation, kan dét at tale med andre mennesker bringe dig ud af situationen og få angsten til at dæmpes. Det giver nogle genveje til at komme i balance med sig selv. hvis man kan aktivere denne del af nervesystemet. Nogle gange kan det være fornuftigt at bringe balance i nervesystemet ved at fortælle hele ens livshistorie ind til nu som i en samtale f.eks. ved psykoterapi. Men der er også masser af genveje til at undgå disse omveje.

Så tankesættet og forståelsen af, hvad den mavevendte Vagus gør og kan gøre er en stor kilde til mental, personlig og menneskelig udvikling.

Kategorier
Nyheder

Funktionelle lidelser er en nedlukningsreaktion !

Er funktionel lidelse resultat af nedlukningsreaktion ?

Jeg foreslår at funktionelle lidelsers symptomer kan forståes udfra det autonome nervesystem.

Funktionelle lidelser er en betegnelse for mange forskellige sygdomme, som både er voldsomt belastende i deres funktionsnedsættelse, samt er uden kendt årsag. Det er tilstande som ofte er meget svære at forstå og behandle.

Jeg vil foreslå at man prøver at forstå dem og behandle dem som resultat af en nedlukningsreaktion.

Nedlukningsreaktionen er den tilstand der opstår når kroppen så at sige opgiver at håndtere de belastninger den er udsat for. Det er den dorsale vagus, eller den rygvendte vagus, den tidligst udviklede del af det autonome nervesystem, som sætter ind. Det er et meget primitivt og indgribende nervesystem. Til daglig styrer den dorsale vagus maveområdet, samt reproduktionsorganerne. Men når vi mennesker er udsat for belastninger vi ikke kan håndtere, heller ikke med frygt eller vrede, så kan den dorsale vagus skifte funktion fra at sørge for mave og reproduktionsorganer og i stedet nedsætte funktionen af mave og reproduktionsorganer, samt den øvrige krop. Det kan ske på mange forskellige måder, lige fra nedsat bevidsthed og koncentration, ændret bevidsthed, ændret eller nedsat erindring, depression, nedsat energi og træthed, nedsat sansning, eller nedsat eller ophørt funktion af muskler, altså lammelser. Der kan være en blanding af symptomer fra nedlukning og fra angst/vrede. Symptomerne kan være kortvarige eller langvarige. Nogle gange vanskelige at få til at gå over. Men helt generelt er det gavnligt at få gang i den ventrale vagus’s funktion, hvilket er den del af kroppen som er fra mellemgulvet og opefter, inkluderende hals, ansigt, øjne, ører, hjerte, lunger, social interaktion og storhjernen.

Symptomerne er dels nerve-mæssige, samt hormonelle, energimæssige og immunologiske.

Jeg foreslår at funtionelle lidelsers symptomer kan forståes udfra det autonome nervesystem.

Foreløbigt forsøg på at rubricere forskellige symptomer på funktionelle lidelser efter hvilken del af det autonome nervesystem som er aktiveret. Det er teoretiske forslag ud fra min forståelse. Der er kryds udfra den del af det autonome nervesystem jeg tænker er aktiveret i problemet.
Symptom- områdeSymptomVentrale vagusSympaticusDorsale vagus i nedluknings-reaktion





Almene symptomerTræthed

x
Koncentrations-besvær

x
Hovedpine
xx
Hukommelses-svigt

x
Svimmelhed

x
Symptomer fra mave og tarmHyppige løse afføringer

x
Mavesmerter

x
Oppustethed

x
Spændings- eller tyngdefornemmelse i maven

x
Diarré

x
Sure opstør

x
Kvalme

x
Brændende fornemmelser i brystet eller det øverste af maven

x
Symptomer fra hjerte og lungerHjertebanken
x
Trykken i brystet
xx
Forpustet uden anstrengelse
xx
Varm- eller koldsved
x
Mundtørhed
xx
Symptomer fra nerver og musklerSmerter i armene eller benene
xx

Muskelsmerter eller ømhed
xx

Ledsmerter
xx

Følelses af lammelse eller lokaliseret kraftnedsættelse

x

Rygsmerter
xx

Smerter som flytter sig far sted til sted
xx

Ubehagelig dødheds-fornemmelse eller føleforstyrrelser

x

Besvimelse

x