Meditation Dit indre spejl.
Sæt dig et godt sted, hvor du kan sidde uforstyrret en stund.
Kig ligefremfor dig, uden at se efter noget bestemt. Hold hænderne i ro.
Vrid kroppen rundt til den ene side og kig bagud og opad, mens du holder vejret ude.
Vent.
Og på et tidspunkt vil kroppen trække vejret dybt ind af sig selv. Ret kroppen fremad igen.
Gør det samme til den anden side.
Så sid roligt med lukkede øjne og mentalt kig på dit åndedræt. Måske med et lille smil.
Lad det komme af sig selv.
Og kig på de tanker og billeder der kommer i dit sind.
Og så kig igen på åndedrættet, læg mærke til det, og ikke til tanker og billeder.
Det er dit indre spejl. Du ser hvad du indeholder lige nu. Hvad der optager dig.
Og du sidder ikke fast i det.
Og når du synes det er passende rejser du dig og deltager aktivt i livet, med fornyet balance.