Kategorier
Nyheder

Lukke-ned-reaktionen, eller rygvendte vagus

Rygvendte Vagus

Dette her handler om den rygvendte Vagus. Det er handler om nogle primitive reaktioner, men også nogle fundamentale for os mennesker. Det handler om den måde, vi mennesker klarer belastninger, hvor vi er i livsfare, belastninger som vi ikke kan klare,og heller ikke kæmpe os fri af eller flygte fra. Det kan være pludselige traumatise situationer, eller langvarige stress-belastninger. Det er den rygvendte del af Vagus, der er aktiveret. Rygvendt, fordi de nervetråde, der bliver aktiveret har et udspring i et centrer der ligger i hjenestammen vendt imod maven. Nerver herfra spreder sig til mave-tarm systemet og til reproduktionsorganerne. Disse nerver spreder impulser fra centralnervesystemt og ud i kroppen, og modtager sanse-impulser fra kroppen og op i hjernen, Faktisk har Vagus nerven, som det handler om, 80 % af dens nervetråde, som sanser, hvad der foregår i maven og bliver sendt op i hjernen, 20 % af dem er så tråde, som ændrer ét eller andet, som maven eller reproduktionsorganerne fungerer på. Når det er ”fred og ingen fare” er det de nervetråde, der styrer, hvordan maven og fordøjelsen fungerer på, at tarmen bevæger sig som den skal og sørger for at vi kan gå i gang med seksuelle aktiviteter.

Når vi så er i livsfare, sker der noget helt andet. Så begynder nogle nervetråde, som er overleverede fra udviklingshistorien, som ikke blot styrer mave og reproduktionsorganer, men også hjerte, åndedræt, tale, ansigt og vores hjerne også at sende impulser. Disse tråde kan man tænke på som nogle ganske få tråde, der er meget effektive. Det er nogle tråde , som ikke er isolerede, det vil sige, det fungerer meget langsomt, men de har en meget kraftig funktion. De har den funktion, at de lukker ned for forskellige dele af kroppen. Noget af grunden til at kan fandt ud af denne funktion, er at man iagttog for-tidligt-fødte børn som fik sondemad. Når man sondemader disse børn med noget koldt, og så går der en lukke-ned-reaktion igang, som betyder at hjertet går langsommere og langsommere og faktisk, kan, hvis man ikke passer på, dræbe børnene. Lukke-ned-funktionen har en effekt på hele kroppen. Musklerne i kroppen kan blive slappe og ikke bevæge sig. Man kan se det meget voldsomt i dyreverdenen. F.eks. kan man se en løve, der jager en antilope på den afrikanske savanne. Der kan så ske det at antilopen pludselig lægger sig ned og bliver helt slap og selv om løven pirker til antilopen virker den helt død og slatten. Antilopen har følt sig i livsfare og har lukket ned. Nogle gange sker der så det, at løven lunter væk, fordi den gerne vil have frisk kød og så kan antilopen rejse sig op og ryste sig og løbe videre. Antilopen laver den dér rysten og kommer videre og på denne måse kommer den ikke til at sidde fast i situationen.

Mennesker, der har været igennem en sådan lukke-ned-reaktion oplever ofte en træthed.

Hvis man kommer ind i en vedvarende lukke-ned-reaktion vil man ofte opleve sig syg forskellige steder i kroppen, opleve at man har ondt forskellige steder.

Det er nemlig denne slags reaktion, der kan sættes i gang af pludselige traumer, som jeg har skitseret her, men det er også sådan en slags reaktion, der kan ske, hvis du er udsat for langvarig større belastning, end du kan håndtere – det man kalder stress. Her kan du lave forskellige reaktioner i kroppen, som sætter sig som sygdom, hvor man kan se, at åndedrættet er overfladisk og ikke går særlig dybt, man kan se, at hjertefunktionen går ned eller bliver uregelmæssig. Man ser, at fordøjelsen måske stopper, eller bliver dårlig, og man ser ens mentale tilstand bliver anderledes. Du kan opleve, at du bliver forvirret, ukoncentreret og ikke kan tænke dig om. Du kan opleve, at du slet ikke føler, du er til stede. At du kan opleve, at du kommer ind i en tilstand, hvor du oplever noget som ikke sker, men oplever alligevel som om det var der.

Dette med at lukke ned for det mentale apparat, at lukke ned for følelser, er dét, som unge mennesker gentager gange desværre temmelig ofte ønsker. At man som ungt menneske, hvis man synes, man er ud for livsomstændigheder, man ikke rigtig kan håndtere, gymnasie, fester, kammerater og hvad der ellers kan være af store belastninger, kan man gøre det, at man snitter sig overfladisk. Det er ikke nogen anbefaling, må jeg pointere, men man påfører sig et traume, hvor kroppen reagerer som om den var i livsfare og reagerer ved at lave en lukke-ned-reaktion, så følelserne bliver væk, ens koncentration bliver mindre, det man før syntes var problematisk, holder egentlig op og derved oplever man en lettelse ved at påføre sig selv en lukke-ned-reaktion. Den har den negative effekt, at man laver en skade på kroppen, men også at dette, som er ens livsomstændigheder, får man ikke tænkt igennem, man kommer ikke ind i velafbalancerede overvejelser over hvad er det, der sker for mig og hvad skal jeg gøre. Man har bare lukket ned for det, og det betyder jo ofte, at problemerne bliver ved med at være der. I vores dagligdag i dagens Danmark vil denne lukke-ned-reaktion ofte være en reaktion på stress, langvarig belastning og ikke pludselige overgreb eller traumer. Man kan se det, hvis man er udsat for terrorangreb eller trafikuheld eller lignende, men i vores dagligdag er det nok så meget reaktioner på vedvarende belastning i arbejdsliv og familieliv, som får os til at sidde fast i denne situation.

Lukke-ned-reaktionen kan man påføre sig selv ved at snitte sig selv. Men egentlig vil reaktionen, du påfører dig selv gå fra en angst- og vredes-reaktion blive til en ubevidst reaktion, som du ikke selv kan styre og kontrollere. Hvis det er sådan, at du har sat gang i en lukke-ned-reaktion som resultat af vedvarende langvarig stress, vil du af og til opleve, at du sidder fast i denne lukke-ned-proces og du ikke bare lige kan komme ud af den. Derfor vil man, hvis man blive stresset i sit arbejdsliv opleve, at man ikke kan arbejde og i perioder opleve, at man ikke kan slippe ud af det igen. At komme ud af sådan en lukke-ned-reaktion er virkelig en stor opgave og kan være virkelig vanskelig.