Kategorier
Nyheder

Kamp og Flugt-reaktionen

Kamp og Flugt-reaktionen

Sympaticus overaktiviteten går i gang, hvis vi oplever fare. Når vores mellemhjerne har vurderet – og måske også vores bevidsthed har vurderet – at denne aktivitet, vi er i gang med, ikke kan fortsætte på en fredelig og rolig og afbalanceret måde, så føler vi os tvungne til at aktivere vrede, angst eller flugt

Sympaticus er en del af det perifere nervesystem som tager sit udspring i hjernestammen og herfra ned lang hele rygraden og ud i vores tværgående muskulatur til at løbe, kæmpe eller bevæge os og gøre noget meget aktivt.

Man kan dele denne aktivitet op i hurtige og mere langvarige reaktioner.

Den hurtige reaktion, der kommer meget pludselig og hurtigt, som sker, hvis du f.eks. bliver forskrækket, så vil du mærke, at du f.eks. får en gysen ned ad ryggen, og du vil blive anspændt i musklerne og dine pupiller vi åbne sig og du vil være klar til at reagere med det samme. Det sker via nervesystemet i løbet af ganske kort tid.

Den mere langvarige reaktion sker når du vurderer, at den situation, du befinder dig i, ikke kan løses og blive overstået hurtigt, men bliver ved med at være farlig. Den vurdering vil ofte være ubevidst. Der vil ske dét, at dine binyrer sættes i aktivitet. Binyrerene er små kirtler, der sidder ovenpå nyrerne og som udskiller adrenalin og noradrenalin og kortisol i blodbanen, så der kommer et øget niveau af disse stoffer i blodet, som gør, at du bliver sat i stand til at gøre en meget, meget kraftig handlig og reaktion i længere tid og ikke bare en kraftig her-og-nu reaktion. Det er en reaktion, som er ganske stor for kroppen og den er ganske voldsom, men det er en reaktion, der gør dig i stand til virkelig at kæmpe eller virkelig at flygte. Derfor er det en meget effektiv reaktion ud over, at den også er belastende.

Denne aktivitet – angst, som den jo kaldes – kan være til stede i bestemte omstændigheder, det kan være til stede i længere tid og det kan være rigtig, rigtig svært at få ro på den igen.

Nogle vil også have en overaktivitet, hvor de oplever vrede, hvor de oplever, at det er godt at være vred, at det er et aktiv at være vred. De får måske et godt resultat af den vrede, hvor vreden så vi have tendens til at gentage sig igen og igen. Det samme vil angsten også have til at gentage sig igen og igen.

Og det dér med at gentage sig igen og igen. Det handler også om, at når du er i gang med denne sympaticus-aktivitet, kan du ikke rigtig tænke dig om. Du kan egentlig ikke overveje noget nyt, du kan ikke så godt lære noget. Det handler om, at dét at lære noget nyt, dét at tænke fornuftigt, kræver en aktivitet i en anden del af nervesystemet, som er lukket ned, når du er i gang med en sympaticus overreaktion.

Derfor. Hvis vi gerne vil være med til at udvikle mennesker til at have en mere fleksibel funktion, reaktion eller forståelse af samfundet og dem selv, har vi brug for at dæmpe denne aktivitet i sympaticus og få mere ro på, så man kan gøre noget mere indviklet og differentieret, men dette vil jeg komme ind på på et andet tidspunkt, hvor jeg vil tale om hvad vi har mulighed for at gøre, hvis vi er i ro og balance.