4-5.11.2017 deltog jeg i kursus ved Jannie Kildested i hypnoterapi for børn. (http://kildested.dk/)
Det var et meget inspirerende kursus, som genopfriskede mange overvejelser og teknikker og tanker om hypnoterapi. Spændende så mange gode muligheder der er for at bedre livet for børn med hypnose. Det vil ofte være meget legende, og altid foregå helt på barnets udgangspunkt, og i børnehøjde. Hypnoterapi er en levende og legende måde at lave psykoterapi på. Det er en måde at arbejde psykoterapeutisk på hvor det er indholdet i barnets verden der er det centrale og ikke så meget diagnoser. Det er en måde at arbejde med psykiske problemstillinger uden medicin.
Jeg har taget diplomuddannelse i hypnoterapi ved Dansk Selskab for Klinik Hypnose i 2012.
Ved et hypnoterapeutisk frløb vil jeg altid have en orienterende samtale først med forældrene, og muligvis med barnet, og muligvis uden barnet. De hypnoterapeutiske sessioner kan så være med forældre, eller uden. Helt afhængig af situationen.
Hypnose er en behandlingsform, hvor en hypnotisør vejleder en anden til at lave en gavnlig trance.
Børn er ofte i forvejen i trance, forstået som en sindstilstand hvor man er fokuseret på et eller andet, at det er ubesværet og legende, og uden særlig meget kritisk indstilling. Som hypnoterapeut hjælper du til at lave gavnlige trancer.
Mange psykiske problemstillinger kan man forstå som negative spontantrancer, altså man f.eks. sidder fast i en bestemt ide.
F.eks. at der er noget at være bange for, selvm der ikke er noget, at man ikke er noget værd, selvom man er noget værd og så videre.
Jens-Jørgen Gravesen skriver om negative trancer man selv laver og sidder fast i. J-JG skriver om voksne i den bog, men tilsvarende gælder også for børn.
(Jens-Jørgen Gravesen: Negativ Spontanhypnose. Klim. 2012.)