Polyvagal teori
Jeg vil fortælle om Polyvagal teorien. Det kan godt lyde som et mærkeligt navn, men det er en teori, som er fremsat af Stephen Porges i 1994, som giver en samlet beskrivelse af hvilke fysiske, kropslige og emotionelle reaktioner og muligheder for at handle, vi mennesker har.
Polyvagal Teorien hedder den, fordi den peger på, at Vagus-nerven har forskellige funktioner.
Vagus betyder ”Vandreren”, og udtrykker at Vagusnerven er udbredt i det meste af kroppen.
Vagusnerven har to overordnede dele, som jeg følgende vil komme ind på:
Vagus-nervebundterne har sit udspring fra to områder i hjernestammen, som ligger nedenunder storhjernen. Det ene ligger foran vendt imod maven, mens det andet ligger bagud, vendt imod ryggen.
Den del af Vagus der er rygvendt er den udviklingsmæssigt først udviklede del. Det er altså den ”ældste” del af vagus-systemet. Denne rygvendte del styrer det, der foregår i maven og i kønsorganerne og får disse organer til at fungere ordentligt.
Den mavevendte del af Vagus er den sidst udviklede del. Den styrer hvad der foregår fra mellemgulvet og opefter: Hjerte, lunger, mund og hals, tale, høre og syn, alt det der er vores sociale apparat. Alt dette bliver styret via Den Mavevendte Vagus.
Hele Vagus-nervesystemet kaldes samlet for det para-sympatiske nervesystem. Det er latin og betyder det nervesystem der er ved siden af det sympatiske nervesystem.
I midten mellem Den Rygvendte Vagus og Den Mavevendte Vagus ligger det sympatiske nervesystem, som har sit udspring i nerveknuder hele vejen ned langs rygmarven.
Det sympatiske nervesystem og det para-sympatiske nervesystem fungerer som et hele. Det er de to nervesystemer som anvendes når vi forholder os til verden. Man kan sige at det formidler imellem hjernen og resten af kroppen. Vi bruger de tværstribede muskler til at bevæge os, men det er de muligheder der er i det para-sympatiske og det sympatiske nervesystem som bestemmer hvordan vi kan bevæge os, og hvordan vi forholder os til omverdenen. Det sker på baggrund af den forståelse vi har, af den verden vi befinder os i.
Vi mennesker er udviklet til at håndtere de belastninger, vi er udsatte for. Vi håndterer belastninger fleksibelt. Vi vurderer hele tiden hvordan en given belastning er i forhold til os selv. Vores vurdering af hvor voldsom belastningerne er, er afgørende for, hvorledes vi reagerer på dem.
Det vi egentlig altid ønsker, og har brug for, er at være i balance, så vi kan klare de belastninger, vi er udsatte for, på en fleksibel måde, hvor vi afpasser reaktionerne til hvad vi kan. Hvis det lykkes os, så er det Den Mavevendt Vagus som styrer hvad der foregår.
Hvis vi er udsatte for nogle belastninger, der er større, end vi kan klare afbalanceret, bliver vi måske irriterede eller vrede, og vender vreden udad, eller det kan være, vi bliver angste og vælger at flygte. Vi kan derved komme ind i det reaktions-område, vi kalder kamp og flugt-reaktionen.
Til dagligt, når vi klarer vores belastninger og udfordringer afbalanceret, så styrer Den Mavevendte Vagus også det der foregår i det sympatiske nervesystem, og det der foregår i Den Rygvendte Vagus. Det betyder at vi godt kan lave voldsomme fysiske udfoldelser såsom sport, og også kan bruge de sexuelle reproduktionsorganer til sex, hvis vi ønsker det og har lyst til det. Når det er ”fredstid”, så varetager Den Rygvendte Vagus fordøjelsessystemet og underlivets organer.
Hvis vi er udsat for nogle belastninger som vi ikke kan klare afbalanceret og som vi ikke kan kæmpe os fra eller flygte fra, kommer den rygvendte Vagus i funktion i en ”lukke-ned-funktion”.
Og så sker der det, at den rygvendte Vagus også kommer til at styre opad i kroppen. Det gør den ved at kroppen og psyken kommer til at fungere mindre på et lavere ”blus”, altså med mindre aktivitet.
Det vil man kunne se på mange forskellige måder: Åndedrættet vil blive lavt og meget overfladisk og ikke så dybt.
Musklerne ude i kroppen vil blive slappe og i mindre funktion. Man kan sådan set tale om at opnå en slags lammelse af musklerne, delvist eller helt.
Og psykisk set, mentalt set, vil man bruge sit mentale apparat mindre. Det kan være sådan, så man iikke oplever, hvad der foregår og mange vil heller ikke kunne huske det. Det kan være mange forskellig reaktioner.
I gamle dage, i hvert fald før 1994, så havde man et mere begrænset forståelse af hvad stress er.
Man tænkte at der var to muligheder for hvordan vi mennesker kan have det. Enten være i ro, fred, hvile og balance, eller i stress, altså i ”kamp og flugt”. Der var egentlig ikke teori for hvordan vi aktivt socialt forholder os, og hvordan vi kan ”lukke ned” når belastning er for stor til at klare.
Og sådan kan man se, at vi mennesker har 5 overordnede måder at fungere på:
- Vi kan være i balance / ro. Hvor Den Mavevendte Vagus styrer aktivitterne, og vi er sociale og kan nyde livet. Sympatikus er ikke aktiveret og Den Rygvendte Vagus passer fordøjelsen.
- Vi kan være i en ønsket kraft aktivitet. Her er er det stadig Den Mavevendte Vagus som styrer aktiviteterne, og så anvender det sympatiske nervesystem til at aktivere kroppen, og Den Rygvendte Vagus passer fordøjelsen.
- Vi kan nyde at have sex. Her er er det stadig Den Mavevendte Vagus som styrer aktiviteterne, og så anvender det sympatiske nervesystem til at aktivere kroppen, samt Den Rygvendte Vagus til at gøre sexuel aktivitet mulig og fornøjelig.
- Vi kan være i en situation, hvor vi er i kamp eller flugt. Her er det det sympatiske nervesystem som styrer aktiviteterne. Den Mavevendte Vagus er nedsat i funktion, og vi tænker os ikke særlig meget om, og nyder ikke noget. Den Rygvendte Vagus er også sat ned i funktion, og fordøjelsen går i stå eller der kommer tynd mave.
- Og så kan vi være i en lukke-ned funktion hvor Den Rygvendte Vagus styrer kroppen, således at Den Mavevendte Vagus og dens aktivitetsmuligheder er lukket ned og vi ikke sanser så meget og ikke er sociale, ikke nyder noget. Det sympatiske nervesystem er også nedsat så der er mindre kropslig aktivitet med mindre åndedræt, og fordøjelse og sexualfunktion er også nedsat.
Denne teori danner ramme om de overordnede måder, vi mennesker kan fungere i. Den beskriver også, hvad der sker, nå vi kommer i problemer, oplever noget, vi ikke kan klare og hvor de helt store problemer helbredsmæssigt kommer, når vi kommer ned i en ”lukke ned funktion”. Denne ”lukke ned reaktion” kan risikere at sidde fast og fortsætte, selv om det egentlig ikke er hensigtsmæssigt.
Med dette begrebsapparat kan vi forstå mange af de psykiske problemstillinger vi står over for, og som vi kan sidde fast i. I midten har vi angst og vrede, som er overdreven og ved lukke-ned situationen får vi depression og også PTSD-reaktion. Mens det vi ønsker er at have det godt og fungere godt, og nyde livet.
Hvis man sidder fast i én af de uønskede funktionsmåder, så vil dét at fremme Den Mavevendte Vagus’s balancerende funktion altid være det, der bringe én ud af det igen. Det er det, vi ønsker at opnå, når vi arbejder med pykoterapi ved at arbejde med at få en mental helse sat i værk. Derfor ønsker vi at fremme Den Mavevendte Vagus´ funktion.
Litteratur:
Stephen Porges. The Polyvagal Theory. Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication, and Self-Regulation. W.W.Norton & Compagny. New York. 2011.