Kategorier
Nyheder

Privatlivspolitik

Den 25.5.2018 træder der en lovgivning i kraft om databeskyttelse. Det er en forordning som alle i Danmark skal følge private som offentlige virksomheder.

I Kognitiv Klinik træder den også i kraft, og det vil give en solid beskyttelse af de almindelige og følsomme persondata som er en uundværlig del af det psykiatriske arbejde. Persondata i Kognitiv Klinik er i forvejen allerede godt beskyttede, men de bliver endnu bedre beskyttede. Nedenfor er skriftligt formuleret hvordan persondata er beskyttet i Kognitiv Klinik efter 25.5.2018. Disse oplysninger vil også blive givet skriftligt til alle patienter i Kognitiv Klinik, og der vil blive indhentet skriftligt informeret samtykke.

Privatlivspolitik for patienter

Om Personoplysninger

Kognitiv Klinik ved Leif Vedel Sørensen, Livsfabrikken, Rosensgade 38D, 8000 Aarhus C, Tlf.; 86138619, Web: www.kognitivklinik.dk, E-mail: Lvs@kognitivklinik.dk

Behandling af oplysninger

I forbindelse med min undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Leif Vedel Sørensen en række personoplysninger om dig.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Leif Vedel Sørensen behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

Typer af oplysninger

Leif Vedel Sørensen indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse, personlig historie, sociale forhold.

  • Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):

    Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

Formål

Jeg behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Min undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig

  • Udarbejdelse af lægeerklæringer

  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.

  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier

  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter

  • Afregningsformål

  • Overholde mine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.

    • Dokumentationspligt

    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen

    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer

    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder

    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre

    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder

    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.

Frivillighed

Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig. Konsekvensen af ikke at give mig personoplysningerne vil være, at jeg ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at jeg ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

Kilder

I nogle tilfælde indsamler jeg personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Jeg behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til, andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb

  • Der videregives oplysninger til andre myndigheder, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.

  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (egen-acces)

  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.

  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til regnskabsprogrammet Dinero.

  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren

  • Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus

  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).

  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.

  • Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.

  • Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.

  • Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.

  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).

  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.

  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.

Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos mine databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra mig. Mine databehandlere er p.t.

  • Xmedicus, til journalisering

  • Dinero, til regninger

  • Beierholm, Tangen 9, 8200 Aarhus N
    Statsautoriseret Revisionsselskab

Opbevaringsperiode

Jeg opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Jeg har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte mig på Kognitiv Klinik.

Adresseoplysninger på klinikken:

Kognitiv Klinik Ved Leif Vedel Sørensen]

Livsfabrikken

Rosensgade 38 D

8000 Aarhus C

Danmark

Tlf.: 86138619

www.Kognitivklinik.dk

Lvs@kognitivklinik.dk

13-04-18

Kategorier
Nyheder

EPO for kognitive problemer ved bipolær lidelse

Det hænder nogle gange i forløbet af bipolær lidelse, at man får vedvarende vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Det kan nogle gange være ganske vanskeligt at komme ud af de problemer. Ved Rigshospitalet er de ved at starte et forsøg op med at anvende EPO (erythropoeitin) til at bedre den problemstilling. Forskerne søger interesserede forsøgspersoner. EPO er et hormon kroppen selv laver, og som fremmer nydannelse af celler.

Forskerne søger personer som har haft bipolær lidelse, men nu ikke er klinisk syge.

Interesserede kan se nærmere på denne hjemmeside:

www.miskovviak.dk/check.php

Forskerne er:

Psykolog Jeff Zarp Petersen, og professor, psykolog Kamila Miskowiak. Psykiatrisk Center København. Rigshospitalet

Kategorier
Nyheder

Hypnoterapi for børn

4-5.11.2017 deltog jeg i kursus ved Jannie Kildested i hypnoterapi for børn. (http://kildested.dk/)

Det var et meget inspirerende kursus, som genopfriskede mange overvejelser og teknikker og tanker om hypnoterapi. Spændende så mange gode muligheder der er for at bedre livet for børn med hypnose. Det vil ofte være meget legende, og altid foregå helt på barnets udgangspunkt, og i børnehøjde. Hypnoterapi er en levende og legende måde at lave psykoterapi på. Det er en måde at arbejde psykoterapeutisk på hvor det er indholdet i barnets verden der er det centrale og ikke så meget diagnoser. Det er en måde at arbejde med psykiske problemstillinger uden medicin.

Jeg har taget diplomuddannelse i hypnoterapi ved Dansk Selskab for Klinik Hypnose i 2012.

Ved et hypnoterapeutisk frløb vil jeg altid have en orienterende samtale først med forældrene, og muligvis med barnet, og muligvis uden barnet. De hypnoterapeutiske sessioner kan så være med forældre, eller uden. Helt afhængig af situationen.

Hypnose er en behandlingsform, hvor en hypnotisør vejleder en anden til at lave en gavnlig trance.

Børn er ofte i forvejen i trance, forstået som en sindstilstand hvor man er fokuseret på et eller andet, at det er ubesværet og legende, og uden særlig meget kritisk indstilling. Som hypnoterapeut hjælper du til at lave gavnlige trancer.

Mange psykiske problemstillinger kan man forstå som negative spontantrancer, altså man f.eks. sidder fast i en bestemt ide.

F.eks. at der er noget at være bange for, selvm der ikke er noget, at man ikke er noget værd, selvom man er noget værd og så videre.

Jens-Jørgen Gravesen skriver om negative trancer man selv laver og sidder fast i. J-JG skriver om voksne i den bog, men tilsvarende gælder også for børn.

(Jens-Jørgen Gravesen: Negativ Spontanhypnose. Klim. 2012.)

 

Kategorier
Nyheder

Polyvagal-teorien

Vagus-nerven er en nerve som forbinder kroppen med psyken.

Navnet kommer af det latinske ord for “Vagabond”. Den kaldes sådan fordi den er så vidtforgrenet. Vagus-nerven udspringer fra to kerner i hjernestammen, en der ligger ud mod ryggen og en kerne der ligger ind mod maven. Den sender tråde til storhjernen, øjne, ører, ansigtsmuskler, mund, hals, hjerte, lunger, hele maven og underlivet. Og så modtager den impulser fra de indre organer i maven. Den er hovedforbindelsen imellem hoved og mave.

Vagus-nerven er det para-sympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem har også tråde ud i det meste af kroppen, hjerte, muskler, blodkar og så videre.

Aktivitet  det sympatiske nervesystem sætter os i stand til at kæmpe og flygte.

Aktiviteten i det parasympatiske nervesystem derimod bringer ro og afbalancering, og får os nogle gange til at lukke ned.

Kategorier
Nyheder

Hypnoseforenings årsmøde

Børn med funktionelle mavesmerter. (Mavesmerter som man ikke har kunnet finde biologisk årsag til)

Nedsat tænkeevne efter hjerneskade.

Depression.

Tandlæge angst.

Og forskellige måder at udføre hypnose på.

Det er overskrifter på hvad jeg har oplevet på årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose.

Jeg vil skrive lidt om de forskellige emner.

Funktionelle mavesmerter hos børn er meget hyppigt. Børn har hyppigt ondt i maven, også i en grad så de ikke kan passe deres skolegang, og er meget generet af det. Ved indlæggelse på børneafdeling vil man undersøge om der kan findes nogen biologisk grund til mavesmerterne. Hvis man gør det vil man forsøge at behandle de sygdomme man finder, men ofte finder man ikke nogen biologisk grund at smerterne. Der findes ganske få undersøgelser  af at anvende hypnose til behandlingen, og det ser ud til at virke. Læge Anna Knakkergaard planlægger at gå igang med et stort studie til at undersøge det nærmere.

Hypnosebehandlingen kan udføres over fire gange, og er ganske enkel.

Kategorier
Nyheder

Ophør med psykofarmaka

Ofte er psykofarmaka en del af den virkelighed som du har. Nogle gange kan der være et håb om at noget medicin kan forbedre livet, og nogle gange kan håbet om forbedring i livet være at komme ud af medicinen. Altid er det individuelt og personligt.

Situationen at man har det skidt, og tager noget medicin, giver altid anledning til at overveje om problemerne kan tænkes at skyldes medicinen, og om der er mulighed for at komme ned i dosis eller at holde helt op. Andre gange er det bedst at øge medicineringen.

Der kommer mere og mere viden om at psykofarmaka nogle gange giver flere problemer end de løser, og det giver anledning til at ønske at ophøre med medicin.
Spørgsmålet er så hvordan den situation håndteres bedst muligt ?

Enhver brug af psykofarmaka ændrer hjernen, så ved ophør skal hjernen ændres tilbage igen. Det er den ændring som tager tid, og giver anledning til ophørssymptomer. Nogle tommelfingerregler ved medicin reduktion er: Lav ændring på et præparat ad gangen. Hvis du ændrer flere samtidig, så ved du ikke hvad du skal gøre hvis der kommer problemer. Lav små ændringer. Ofte er 10% reduktion et godt udgangspunkt. Hvis du holder pludseligt op kommer der ofte for stort ubehag og problemer. Giv tid, så kroppen vænner sig til den nye situation, så måske en ændring hver anden uge.

Lav et samarbejde med dine nærmeste samt den ordinerende læge. Nogle gange kan andre bedre se hvordan du har det end dig selv. Vær forberedt på at du i perioder med dosissænkninger vil være mere sårbar, og har ekstra brug for at være god ved dig selv, og finde støtte ved andet end medicinen.

Vurder hele tiden situationen, det er forskelligt for forskellige mennesker. Når der kommer symptomer ved en dosisreduktion er det spørgsmålet om du skal stå det igennem, eller gå tilbage på den gamle dosis, da det som regel vil få ophørssymptomet til at holde op.
Når der kommer ophørssymptomer, som er for voldsomme, har dosisreduktionen været for stor, så gå langsommere ned i dosis. Det kan også være at medicinen har gavnet, og reduktion og ophør af medicinen giver genkomst af symptomer.

Læs mere om psykofarmaka

Kategorier
Nyheder

Psykisk robusthed

Psykisk robusthed – psykoedukation

Efteråret 2015 startede jeg undervisningsforløb for patienter og andre interesserede i psykisk robusthed. Psykisk robusthed er det modsatte af stress. Hvis vi magter de udfordringer vi har kan det være vi bøjer som et siv i vinden, men vi rejser os op igen. Det er psykisk robusthed. Deltagerne har lært at meditere med fokus på åndedrættet, og har fortalt om deres egne erfaringer med at udvikle psykisk robusthed og mental balance.

Jeg har undervist om nervesystemet i tre store “klumper”: Om det autonome nervesystem, som styrer vores kropsreaktioner, og som er delt i det sympatiske nervesystem som formidler kamp-og-flugt reaktionen, og om det parasympatiske nervesystems 2 dele som giver ro, dels den ønskede gode ro som når vi er i balance, og den mere voldsomme “liggen død”-ro som vi kommer ind i når vi ikke på andre måder kan håndtere vores udfordringer.

Jeg har fortalt om “Følelseshjernen” eller det limbiske system, som får os til at fungere til daglig, styrer vores opmærksomhed og genererer vores følelser. Det limbiske system er oprindelsen til vores automatiske vanemæssige reaktioner, og vores følelsesliv. Det er her vores mavefornemmelser har deres rod.

Jeg har fortalt om hjernebarken, og specielt pandelappen, som er den helt specielle kropsdel, som dyr ikke har udviklet , men som vi mennesker har, og giver os mulighed for planlægning, fantasi og problemløsning.

Kursusforløbene foregår i Livsfabrikken, Rosensgade 38 D, 8000 Aarhus C, med Leif Vedel Sørensen som underviser. Man skal melde sig til på forhånd, og det forløber over 3 gange. Det koster 400,00 kr per gang at deltage, altså 1.200,0 kr i alt, som betales bagefter forløbet. Ved tilmelding skal oplyses navn og cpr.nr. Tilmelding kan ske per telefon til: 86138619 (hverdage kl. 8.30-9.00), eller per mail til: Lvs@kognitivklinik.dk.

Der er lige afsluttet et kursusforløb, og de vil jævnligt blive gentaget.

Kategorier
Nyheder

Langvarig hjernehæmning som psykofarmaka bivirkning

Psykofarmaka er medicin som tages fordi det har virkning på psyken.

Meningen med at tage medicin i det hele taget er at de gavnlige virkninger skal være af større betydning end de bivirkninger der er for den person der tager medicinen. Det er en simpel og god hensigt. Men det kan ofte ikke være så enkelt at finde ud af i virkeligheden hvad der er bedst at gøre.

Det kan være svært at vide om den medicin man tager har en gavnlig virkning, og det kan være svært at vurdere bivirkninger, og hvis man holder op med medicinen kan ophørssymptomer, eller abstinenser give indtryk af at man har gavn af medicinen.

Hjernen er også et organ som regulerer sig selv, så der over tid er forskellig virkning af den samme medicin. Hjernen kompenserer for den påvirkning medicinen giver. Og når man så ophører med medicinen skal hjernen finde tilbage til den tidligere tilstand igen, og det kan godt tage noget tid.

Hver medicinart har sine specielle virkninger og bivirkninger, men når en hjerne bliver påvirket negativt er der alligevel en vis ensartethed i dens funktionsnedsættelse.

Der er 4 symptomer som kan komme:

1 Nedsat spontanitet.

2 Nedsat skarphed og koncentration.

3 Nedsat følelsesliv, og mere negative følelser.

4 Manglende evne til at se sig selv i forhold til tidligere.

 

Til foråret vil jeg lave et psykoedukationsforløb over 3 gange med dette tema. Det bliver de tre onsdage:  24.2.2016 +  3.3.2016 +   9.3.2016.

Alle fra kl. 16.00-17.30.

Kategorier
Nyheder

Prisstigning 1.2.2016

Prisen for samtaler stiger per 1.2.2016 i Kognitiv Klinik.

Stigende udgifter gør det nødvendigt.

Den almindelige samtaletakst bliver 1.300,00 kr. Der vil stadig være mulighed for rabat til visse grupper.

Kategorier
Nyheder

Om den nye psykiater-overenskomst

15.6.2015 træder en ny overenskomst i kraft, mellem regionerne og de privatpraktiserende psykiatere som har overenskomst, som har ydernummer.

Den indeholder en del ændringer, hvor jeg vil opridse nogle af dem her.

Alle behandlingsforløb skal være enten medicinsk behandling, psykoedukation eller psykoterapeutisk behandling. Man skal vælge hvilke af de tre forløbet er.

Alle psykiatere skal yde 10 % mere end før.

20 % af psykiaterens ydelser kan regionen bestemme over, altså hvilke patienter der skal tages ind.

Der er 2 forskellige kvalitetssikrings kontroller.

90 % af behandlingsforløbene skal afsluttes i løbet af max 20 gange indenfor 2 år.

Mine kommentarer:

Besynderligt at kræve at forløbene skal være en ud af tre. I min forståelse bør der i al psykiatrsk behandling være psykoterapi, samt psykoedukation, og nogle gange derudover medicinsk behandling. Men de 3 elementer skal bestemt ikke ekskludere hinanden.

Regionerne vil tydeligvis presse flere patienter igennem hos de praktiserende psykiatere, og i stigende grad direkte bestemme hvad psykiaterne skal lave.

Det er godt med kvalitetssikring, men de kontroller der lægges op til frygter jeg bliver meget bureaukratiske, og uden egentlig højnelse af kvaliteten.

Hvad med de psykiatriske patienter som ikke er helbredte indenfor 2 år ?